Omdan dit 90ér badeværelse til et moderne badeværelse – på budget



Har du et badeværelse, der trænger til en kraftig makeover? Det er meget velkendt, at badeværelset er et af de rum, der er allerdyrest at gøre noget ved. Du kan dog gøre rigtig meget for meget lidt, hvis du blot prioriterer rigtigt. Du kan komme rigtigt langt med noget billig maling samt nogle småting.

Ud med de gamle klinker

De fleste gamle badeværelser er udstyret med nogle rædselsfulde klinker. Ønsker du at få skiftet klinkerne i selve brusenichen, vil det være en god idé at have en murer til netop denne opgave. Dette skyldes, at der blandt andet skal påføres vådrumsmembran samt andre tiltag for at forebygge fugtskader. Det er dog en helt andet snak, når vi kommer til de resterende vægge, hvor der ikke løber vand direkte på væggene. Her kan du selv pille de gamle klinker ned. Husk kraftigt fodtøj, når du banker klinkerne ned, så du ikke kommer til skade på fødderne.

Glasfiber og billig maling på badeværelsesvæggene

Når væggene er ryddet, kan du sætte glasfiber op. Det er nemt, så alle kan finde ud af det. Når det er tørret, giver du det en gang maling. Det behøver ikke at være den dyreste maling på markedet. Du kan sagtens finde en god og billig maling. Sørg dog for, at glansen er høj. Jo højere desto bedre. Den skal helst være minimum 40. Desto højere glansen er, desto glattere er overfladen, og desto nemmere er det at holde rent.

Hurtig og billig makeover af badeværelsesmøblerne

Giv også gerne badeværelsesmøblerne en gang billig maling. Dette skal naturligvis være en maling, der er beregnet til det materiale, dine badeværelsesmøbler er lavet af. Udskift til sidst håndtagene på skabene, så de er moderne ud. Fx sorte eller sølvfarvet håndtag. Som prikken over i´et, så giver det lige det sidste at købe nyt bruseforhæng også.